Produktpleje

Plej dine skind korrekt.

Det er vigtigt at du plejer dit skind for på den måde at holde det lækkert og flot. Uanset om det er lammeskind, gedeskind, rensdyrskind eller et andet bør du følge vores plejeråd. Vask af lammeskind kan variere fra f.eks. Tibetanske til New Zealandske.

Generel pleje af skind:

  • ryst dit skind regelmæssigt
  • støvsug det med jævne mellemrum ved lav sugestyrke
  • luft gerne skindet i frostvejr (dog aldrig i direkte sollys)
  • børst skindet igennem for at holde det flot og fint (pga. krøllerne i ulden anbefales det IKKE at børste tibetanske og østrigske lammeskind)

 

Vil du være sikker på korrekt pleje, så kan et professionelt renseri anbefales, men du kan sagtens klare det selv ved hjælp af vores råd.

 

Sådan plejer du skind & produkter af:

 

Islandske Fåreskind

PlejeIslandsk fåreskind

  • Støvsug og ryst skindet regelmæssigt (gerne 2-3 gange om måneden).
  • Børst fåreskindet jævnligt med en karte for at beholde det “fluffy” look i skindet.

Vask

  • Vask skindet i hånden og brug skum fra et uldvaskemiddel til ulden.
  • Vask det aldrig i maskine!
  • Skyl skummet ud af pelsen med koldt vand.
  • Ryst det overskydende vand af.

Tørring

  • Tør skindet ved at ligge det med hårene nedad på et tørrestativ, og lad det dryppe af.
  • Må IKKE tørretumbles!
  • Tør det IKKE i direkte sollys eller på direkte varme.
  • Stræk fåreskindet ud i dets naturlige form løbende under tørringen. Det er samtidig med til at lædersiden forbliver blød og smidig.

Farvede skind

Af de islandske lammeskind er det kun farven Brisa, der er indfarvet. Resten af de islandske skind er helt naturlige.

  • Vi anbefaler at få farvede skind renset professionelt.
  • Hvis du vælger at gøre det selv, skal du bruge et vaskemiddel med Lanolin i specielt til uldvask. Lanolin findes naturligt i uld, og forhindrer udtørring af hårene, så dit skind holder i årevis.

 

Hos PureFur.dk finder du både hynder af islandsk fåreskind og store islandske fåreskind.


Mongolske Gedeskind

Pleje

  • Støvsug eller ryst skindet regelmæssigt (gerne 2-3 gange om måneden).Langhåret gedeskind fra Mongoliet

Vask

  • Vask skindet i hånden og brug skum fra et uldvaskemiddel til ulden.
  • Tåler ikke maskinvask!
  • Skyl skummet ud af ulden med koldt vand.
  • Ryst det overskydende vand af.

Tørring

  • Tør skindet ved at ligge det med hårene nedad på et tørrestativ.
  • Brug IKKE tørretumbler – det vil ødelægge skindet og strukturen.
  • Tør det IKKE i direkte sollys eller på direkte varme.
  • Sørg for at strække skindet løbende under tørring for at bibeholde dets naturlige form og smidigheden i læderet.

Farvede skind

  • Vi anbefaler at få farvede skind renset af en professionel.
  • Hvis du vælger at gøre det selv, skal du bruge en Lanolin-sæbe specielt til uldvask. Lanolinen modvirker udtørring af hårene og forlænger levetiden på dit gedeskind.

 

Se vores smukke langhårede gedeskind her.


Tibetansk og Østrigsk Lammeskind

VaskTibetansk lammeskind i farven Arctic Sunrise

  • Rens kun skindet med skummet fra et uldvaskemiddel.
  • Skyl skummet ud med koldt vand.
  • Ryst overskydende vand af skindet.

Tørring

  • Tør lammeskindet med hårene nedad ovenpå et tørrestativ.Lammeskind fra de østrigske alper i høj kvalitet
  • Må IKKE tørretumbles!
  • Stræk skindet ud i oprindelig form under tørring.

Skindet skal tørre langsomt, og tåler derfor ikke direkte sollys og varme under tørringen.

Tip! Klem pelsen en håndfuld af gangen under tørringen, så krøllerne kommer mere frem.

Farver

  • Vi anbefaler, at farvede skind renses hos en professionel.
  • Vælger du selv at rense dit skind, bør du bruge vaskemiddel med Lanolin specielt til uldvask.

Pleje

  • Red pelsen igennem med fingrene, hvis pelsen begynder at filtre lidt sammen.
  • Oplever du at de små charmerende krøller efterhånden bliver redt ud – kan du fugte pelsen ganske let og kramme krøllerne frem igen med hænderne.
  • Mindre pletter kan tørres af med en fugtig klud.

 

Se vores østrigske lammeskind her. 

Find tibetanske lammeskindspuder og tibetanske lammeskind her.


New Zealandsk Lammeskind

VaskLammeskindshynde fra New Zealand i høj kvalitet

  • Maskinvask på uld/skåneprogram eller håndvask i lunt vand (maks. 40°C).
  • Brug vaskemiddel specielt til uld.
  • Centrifuger på skåneprogram for at fjerne overskydende vand.

Tørring

  • Må IKKE tørretumbles!
  • Læg i stedet skindet med hårene nedad på et tørrestativ.
  • Stræk skindet ud i oprindelig form under tørring.
  • Skindet skal tørre langsomt, og tåler derfor ikke direkte sollys og varme under tørringen.

Farver

  • Vi anbefaler, at farvede skind renses hos en professionel.
  • Vælger du at vaske indfarvede skind selv, kan du med fordel bruge et uldvaskemiddel med Lanolin i. Lanolin er et fedtstof, der findes naturligt i ulden, og gør den selvrensende. Når vi vasker f.eks. et lammeskind, vasker vi lanolinen ud, og ulden bliver mindre modstandsdygtigt og kan tørre ud. Ved at bruge vaskemiddel med Lanolin forlænges skindets levetid.

Pleje

  • Regelmæssig børstning sikrer, at skindet bevarer det bløde og fyldige udseende.
  • Mindre pletter kan tørres af med en fugtig klud.

 

Her hos PureFur.dk finder du både puder, hynder og hele skind i forskellige størrelser af New Zealandsk lammeskind.

 

 


Rensdyrskind fra Finland

Sådan bruges skindetRensdyrskind fra det nordlige Finland

Alle rensdyrskind vil med tiden begynde at fælde. Det skyldes at rensdyrene lever i kolde temperaturer, og når vi tager skindet indenfor i varmen, vil hårrødderne udtørre. Når hårroden er tørret ind, vil håret løsne sig, hvis du sidder eller går på skindet. Derfor skal rensdyrskind betragtes som en dekoration.

 

Har du en kølig udestue, kan du med fordel bruge rensdyrskindet her. Det er også særdeles velegnet til udendørs brug.

Pleje & rengøring

  • Frisk skindet op ved at ryste det.
  • Skindet kan rengøres ved støvsugning – vælg det laveste suge niveau på din støvsuger og sug fra top til bund (med hårene). Du bør udvise forsigtighed ved støvsugning. Skindet bør kun støvsuges 1-2 gange årligt.
  • Hæng skindet udenfor natten over for at bremse hårrøddernes udtørringsproces. Jo oftere, jo bedre.

Vask

  • Mindre pletter kan tørres/duppes af med en fugtig klud.Rensdyrskind med myggestik

 

Fun fact om rensdyrskind

Har dit rensdyrskind små eller mellemstore mørke pletter på bagsiden er det ikke en “fejl” i skindet. Det er noget så naturligt som myggestik. Selv rensdyr kan ikke være i fred for de små blodtørstige myg.

 


KoskindKoskind fra Argentina - 100 % naturligt og i høj kvalitet

Koskind fra purefur.dk kræver et minimum af pleje. Skindene er af højeste kvalitet, og vil derfor holde sig pænt i lang tid, uden at du behøver gøre det store.

Dit koskind har godt af noget frisk luft, så tag det gerne med udenfor, og giv det en lille rystetur. Skindet har især godt af at komme en tur over tørresnoren når luften er helt crisp af frost og kølige temperaturer.

Sådan renser du dit koskind

Er der kommet en plet på dit koskind, kan du forsigtigt vaske pletten med en blød klud opvredet i neutral sæbe og lunt vand (max 40°C) – brug aldrig kemiske rensemidler på dit koskind.

Skindet må ikke gennemblødes.

Tip! For at undgå at koskindet bliver slidt ujævnt (der hvor man går mest på det), er det en god idé at vende skindet med jævne mellemrum. Dermed går der længere tid, før skindet ser slidt ud.